AI i ældreplejen rejser dilemmaer om tryghed og privatliv

AI kan blandt andet bruges til at registrere fald, opdage ændringer i ældres adfærd og understøtte dokumentation og planlægning. Men selv om teknologien kan bidrage til større tryghed og frigøre ressourcer, kan den også udfordre borgernes privatliv og selvbestemmelse.

Det fremgår af et nyt forskningsbrief fra CAISA – Det Nationale Center for AI i Samfundet. Bag briefet står Agnete Meldgaard Hansen, lektor ved Roskilde Universitet og fellow ved CAISA.

"Der findes ikke én rigtig måde at bruge AI i ældreplejen på. Min analyse viser, at teknologien hele tiden skaber situationer, hvor forskellige hensyn støder sammen. For eksempel kan et ønske om større tryghed også betyde mindre privatliv. Derfor er det afgørende, at de etiske diskussioner følger med den teknologiske udvikling," siger Agnete Meldgaard Hansen.

Mennesker skal fortsat træffe vurderingerne

Et centralt dilemma handler om ansvaret, når medarbejdere bruger AI-systemers anbefalinger. Hvis teknologien får større indflydelse på beslutningerne, kan der opstå tvivl om, hvem der har ansvaret, hvis noget går galt. Samtidig er der risiko for, at borgernes ønsker og medarbejdernes faglige vurderinger får mindre plads.

Forskningsbriefet peger også på, at effektivisering ikke automatisk giver bedre omsorg. Det kræver arbejde at få teknologien til at fungere i praksis, og eventuelle gevinster bør bruges til at skabe mere tid til menneskelig kontakt.

”Sociale robotter og andre AI-løsninger kan i nogle situationer bidrage til aktivitet, selskab og støtte. Men de kan ikke uden videre erstatte relationer mellem mennesker,” understreger Agnete Meldgaard Hansen.

Hun anbefaler, at etik bliver en løbende proces, hvor medarbejdere, ledere, ældre borgere og pårørende får mulighed for at drøfte, hvilke værdier teknologien skal understøtte.

Fakta om forskningsbriefet

• Udgiver: CAISA – Det Nationale Center for AI i Samfundet.
• Forfatter: Agnete Meldgaard Hansen, lektor ved Roskilde Universitet og fellow ved CAISA.
• Metode: Systematisk litteraturreview af 43 internationale forskningsartikler og ni kvalitative interviews.
• Seks etiske spændinger: Privatliv og sikkerhed, autonomi, ansvar og tillid, persontilpasning og standardisering, effektivitet og ressourceprioritering samt menneskelighed og sociale relationer.
• Formål: At identificere centrale etiske dilemmaer ved brug af AI i ældreplejen.
• Hovedpointe: AI bør supplere menneskelig omsorg og faglige vurderinger, ikke automatisk erstatte dem.